Кадр выше наш. Полное медиа с Facebook запрошено — подставим его сюда, как только приедет.
🫢4 timer på farten hver evig eneste dag... nu kan jeg endelig trække vejret
4 timer hver evig eneste dag. To timer frem og to timer tilbage. 4 timer af mit liv spildt hver dag på transport i kulde og sjap. Hvis du nogensinde har prøvet at vågne kl. 4:15 om morgenen, bælgmørkt udenfor, silende regn, og du skal slæbe dig ud af sengen for at tage på arbejde - så ved du præcis, hvordan det føles. Man har bare lyst til at tude af afmagt, men man står op og tager afsted, for man har ikke noget valg. Jeg hedder Laura Martin, jeg er 23 år. Jeg siger det lige med det samme: det er mig fuldstændig ligegyldigt, om I prøver noget efter at have læst dette eller ej. Jeg reklamerer ikke for noget, og jeg prøver ikke at overtale nogen. Jeg ville bare dele den vildeste oplevelse, der har vendt op og ned på mit liv. Hvad I gør bagefter - det er helt op til jer. Og ja, på billedet i bilen er det rent faktisk mig. Billedet er taget for cirka et år siden, da jeg stadig afblegede mit hår lyst. Min far tog billedet gennem ruden, lige da vi havde hentet bilen, og jeg faldt bare sammen over rattet og græd af lettelse. Hvordan havnede jeg overhovedet i den situation? Sidste år dumpede jeg et semester på universitetet efter en tåbelig konflikt med en underviser. Jeg kunne først søge ind igen året efter. Så jeg stod pludselig med et helt friår, hvor jeg var nødt til at tjene penge til husleje, mad og faste udgifter. Men hvem ansætter en 23-årig uden uddannelse og uden erfaring? Inde i byen fik jeg afslag overalt. Det eneste sted, der ville have mig med det samme, var som kassemedarbejder på en stor tankstation ude ved omfartsvejen. Lønnen var okay, men turen derud var det rene mareridt. Der kørte ingen direkte busser derud. Min hverdag så sådan her ud: vækkeur kl. 4:15, med den første bus kl. 5:00 ud til endestationen i forstæderne. Derfra foldede jeg en gammel cykel ud og trampede 8 kilometer langs kanten af en mørk landevej. Slud, isnende blæst, lastbiler der blæste forbi med 90 km/t og sprøjtede mig til med mudder. Derefter 12 timer på benene bag kassen, og o
