Кадр выше наш. Полное медиа с Facebook запрошено — подставим его сюда, как только приедет.
🫢tak for alt
Jeg sidder i min bil på parkeringspladsen foran tandlægeklinikken, hvor jeg arbejder, og har grædt i ti minutter 😭 Hævede øjne, duggede briller, mascara over det hele — det er mig fuldstændig ligegyldigt. Jeg har lige lagt røret efter et opkald, der har ændret mit liv, og jeg er nødt til at fortælle det til nogen, inden jeg mister forstanden. Jeg hedder Laura Martin. Jeg er 23 år. Jeg arbejder som receptionist på en tandlægeklinik i Aarhus. Ikke tandlæge, ikke klinikassistent — jeg er pigen bag skranken, der booker jeres tider og smiler, selvom alting er ved at falde sammen indeni. Jeg har altid drømt om at blive indretningsdesigner. Allerede i folkeskolen tegnede jeg vores lejligheds værelser om, møblerede om for min mor, når hun ikke var hjemme, og som 16-årig lavede jeg allerede moodboards til mine veninder. Det var mit — jeg følte det i hele kroppen. Efter gymnasiet fandt jeg et perfekt program i udlandet. Præcis hvad jeg ville — praktik i rigtige designstudier, et diplom der åbner døre over hele verden. Prisen: omkring 155.000 kr i undervisning om året, plus bolig, fly og andre udgifter. Samlet for det første år: næsten 210.000 kr. Mine forældre er helt almindelige mennesker. Min far er lastbilchauffør, min mor bogholder i en lille virksomhed. Vi er ikke fattige, vi har aldrig manglet noget, vi har altid haft alt det nødvendige. De havde endda lagt lidt til side — omkring 50.000 kr i opsparing. Men 210.000 kr er en helt anden verden. En aften satte min far sig med mig ved køkkenbordet. Min mor stod ved komfuret. Han kiggede på mig og sagde: «Skat, din mor og jeg har gennemgået alle muligheder. Lån, afdragsordninger, alt. Vi kan ikke nå det. Vi vil det så gerne, men vi kan ikke.» Og jeg så, hvordan han vendte blikket væk, så jeg ikke kunne se hans øjne. Min mor stod med ryggen til og sagde ingenting, men jeg kunne se hendes skuldre ryste. Jeg sagde: «Det er okay, far. I skal ikke bekymre jer. Jeg finder en løsning.» Men vi vidste alle tre — de 160.000 kr
