Кадр выше наш. Полное медиа с Facebook запрошено — подставим его сюда, как только приедет.
Link til appen 👉
🔴 JEG SKAMMER MIG IKKE OVER AT VÆRE EN DÅRLIG MOR 🔴 Jeg hedder Elif, og jeg er 30 år gammel. Jeg er født i Tyrkiet, i en lille by tæt på Izmir. Og i 5 år har jeg nu boet i Danmark — i den by, jeg har drømt om siden min ungdom: København. Bydelen — Nørrebro. Larmende, hård, billig. Men det eneste sted, jeg havde råd til. Jeg flyttede hertil for kærlighedens skyld. For et eventyr, der i virkeligheden aldrig eksisterede. Alle omkring mig sagde: — „Mændene i Danmark er så ansvarsfulde.“ — „I Danmark kan en kvinde virkelig opbygge et godt liv.“ Men mit „drømmeliv“ var slut efter kun et år, da min ekskæreste Can sagde: — „Jeg er ikke klar til at være far. Du må klare dig selv.“ Og han gik bare, forlod mig gravid, fuldstændig alene i et fremmed land. I dag opdrager jeg min søn alene. Han hedder Eren og er 6 år gammel. Hver morgen den samme rutine: 06:00 — Eren sover endnu, jeg gør mig stille og roligt klar 07:00 — jeg afleverer ham i skolen 08:00 — jeg løber på arbejde Jeg arbejder på et pakkelager hos Coop i Albertslund, jeg sorterer leverancer: vaskemiddel, rengøringsmidler, færdigretter, shampoo, papkasser, kasser og endeløse palletter. Mane hænder er fyldt med revner, min ryg gør ondt, og hver aften tænker jeg for mig selv: „Elif, du er ikke en mor. Du er en robot, der prøver at overleve.“ Og når Eren spørger: — „Mor, hvorfor har alle andre en far, men ikke mig?“ Smiler jeg og svarer: — „Fordi du har verdens stærkeste mor.“ Og så vender jeg mig om, så han ikke ser mine tårer. For en uge siden, efter en opslidende vagt, gik jeg hjem over Dronning Louises Bro. Vinden skar mig i ansigtet, og mine hænder rystede af kulde og udmattelse. Jeg tænkte kun på én ting: „Hvor længe kan jeg holde til det her?“ Hjemme tegnede Eren en lille båd. Han sagde til mig: — „Mor, jeg har tegnet os to. Vi tager til havet. Hvornår tager vi afsted?“ Og noget indeni mig gik i stykker. For der var ikke engang penge til nye sko, da slet ikke til en tur til havet. Da han fald
