Giv lægehjælp til jul 🎁
"Jeg bliver ked af det over, at vi som verden er kommet til det her punkt, hvor der er så meget krig og ufred over det hele. Jeg bliver vred over, at det kan blive ved. At vi ikke synes, det er vigtigt at sørge for at presse meget mere på for at det her, det stopper. Og for at der bliver fred," siger vores sygeplejerske Astrid, som lige nu er på vej til Gaza. Det er tredje gang, hun rejser dertil, og for hende er der ingen tvivl om, hvorfor hun tager af sted igen. Situationen er stadig katastrofal. Civile bliver stadig dræbt. Folk har mistet alt og bor i små telte uden adgang til mad og vand. Der er stadig alarmerende mangel på medicin, mad, vand og brændstof - og nu truer en kold vinter. "Der er stadig ekstremt meget brug for, at vi er til stede. Det giver mening at tage afsted," siger hun. Vores hold i Gaza gør alt, hvad de kan, for at hjælpe vores mange patienter. Men behovet er stadig enormt. Din donation bliver til livsvigtig lægehjælp for patienter over hele verden. Støt Læger uden Grænser og giv lægehjælp til jul❤️